|
Tegnet Skorpionen styres traditionelt af Mars,
selv om Pluto siden sin opdagelse i 1930 også har
været anerkendt som dets hersker. Fysisk forbindes
det med kønsorganer og kroppens affaldsstoffer.
Det siges at have en feminin natur og er derfor
mere passivt i sin måde at udtrykke sin energi på.
Som et vandtegn forbindes det med følelser, navnlig
de dybe urfølelser, der har med seksualitet og
overlevelse at gøre. Som et fast tegn manifesterer
dets energi sig på en stabil måde og giver stor
beslutsomhed og udholdenhed. Planeter i Skorpionen
søger at etablere følelsesmæssig tryghed i en
truende verden. Derfor forbindes tegnet med
jalousi og lidenskab.
Angst for det ukendte og et deraf følgende ønske om
at have kontrol med, hvad der foregår, giver planeter
i dette tegn en vis tvangstankepræget kvalitet. Der
findes hemmelighedsfuldhed og tvang skjult bag en
facade af stærk selvkontrol. Instinktiv viden, talent
for det okkulte og psykologiske evner kommer til udtryk
i Skorpionen, fordi den pågældende dvæler ved de indre
følelsesmæssige dæmoner, som de fleste mennesker
vælger at ignorere.
Det skal dog bemærkes, at der er ingen personer indenfor et stjernetegn, som er helt
ens. For at fastslå præcis hvad stjernerne kan fortælle dig, er det
nødvendigt at få udarbejdet et helt personligt horoskop. Dette kan vi på
det varmeste anbefale dig. Dit personlige horoskop vil fortælle dig om
din fortid, nutid og fremtid, og give dig gode råd og løsningsforslag på
mange af livets og dagligdagens spørgsmål og
beslutninger.
Tilbage
|